Hvor meget får man i kørselsfradrag

Kørselsfradraget er en skattefordel, der gives til personer, der bruger deres egen bil i forbindelse med arbejde eller erhvervsmæssige aktiviteter. Det er vigtigt at forstå, hvordan kørselsfradraget fungerer, og hvad der skal tages i betragtning ved beregningen af det. I denne artikel vil vi uddybe, hvad man kan forvente at få i kørselsfradrag og give en historisk gennemgang af, hvordan denne skattefordel har udviklet sig over tid.

En god og lang præsentation af “hvor meget får man i kørselsfradrag” og hvad der er vigtigt at vide for personer, som generelt er interesseret i dette emne:

Kørselsfradraget er en økonomisk kompensation for de udgifter, der opstår, når man bruger sin egen bil til arbejdsrelaterede formål. Det kan eksempelvis være transport mellem hjem og arbejdsplads, kørsel til møder eller besøg hos kunder. Fradraget beregnes ud fra antallet af kørte kilometer og en fastsat sats pr. kilometer.

Det er vigtigt at vide, at der er forskellige regler for, hvem der er berettiget til at få kørselsfradrag. Generelt skal man være selvstændig erhvervsdrivende, ansat uden fast arbejdssted eller have arbejdsgiverens ordre til at bruge sin egen bil. Desuden er det kun den faktiske afstand mellem start og slutdestination, der kan medregnes i fradraget – omveje og private ærinder tæller ikke med.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er en øvre grænse for, hvor meget man kan få i kørselsfradrag. For 2022 er den fastsat til 3,48 kr. pr. km. for de første 20.000 km og 1,96 kr. pr. km. for de efterfølgende kilometer.

Historisk gennemgang:

Kørselsfradraget har gennemgået flere ændringer og justeringer i løbet af tiden. I 1969 blev fradraget indført som en måde at kompensere personer, der brugte deres egen bil i erhvervsmæssig sammenhæng. Dengang var satsen 80 øre pr. km., og der var ingen øvre grænse for fradraget.

I 1981 blev satsen hævet til 1,15 kr. pr. km., og i 1987 blev der indført en øvre grænse for fradraget på 30.000 km. Dette betød en begrænsning i, hvor meget man kunne få i kørselsfradrag.

I 1992 blev satserne igen reguleret og fastsat til 1,40 kr. for de første 20.000 km og 1 kr. for de efterfølgende km. Den øvre grænse for fradraget blev indført og har siden været genstand for justeringer.

I 2013 blev en stor ændring indført med indførelsen af et differentieret kørselsfradrag. Satsen blev sat til 3,56 kr. for de første 20.000 km og 1,93 kr. for de efterfølgende km. Denne ændring skulle give større økonomisk incitament for personer med lang transportdistance.

Strukturering af teksten for at opnå større sandsynlighed for at blive vist som featured snippet på Google søgning:

– ?

– Hvad er kørselsfradragets formål?

– Regler for at være berettiget til kørselsfradrag

– Øvre grænse for fradraget

–

– Historisk gennemgang af kørselsfradragets udvikling

– Ændring af sats og indførelse af øvre grænse over tid

–

Kørselsfradrag i 1969

–

Ændringerne i 1981 og 1987

–

Satser og øvre grænse i 1992

–

Differentieret kørselsfradrag i 2013

Markeringspunkt for

: Her kan du indsætte en relevant video, der kan styrke din forståelse af kørselsfradrag og dens betydning.

Med disse informationer og en historisk gennemgang af kørselsfradragets udvikling håber vi, at denne artikel kan hjælpe investorer og finansfolk med at få en bedre forståelse for, hvor meget man kan forvente at få i kørselsfradrag og de regler, der er involveret.